Guidet tur til Malmø
Den 10 oktober 2008 tog 26 fra inspektørernes Landsklub på guide tur Malmø.
En fantastisk spændende oplevevelse med Arkitekt Mads Rue, som gav os et indblik i, hvordan havneområdet er lavet med små detaljer, som vi kunne bruge i vores hverdag, arkitekttoniske perler krydret med historier om, hvordan de blev til. Han fortalte også om Malmøs vartegn, "Turning Torso"-bygningens indhold og kaotiske overskridelse af opførelsessummen, som skulle være kr. 400 mill. og i stedet blev til kr. 1600 mill.
Vi var en tur i boligområderne, hvor vi også fik oplysninger om den svenske model at køre boligadministration efter, og vi fik at vide, at boligområderne A - B eller C i øvrigt er noget anderledes end vores danske model.
Vi fik også set lidt af Malmøs turistatraktioner og fik lidt at vide om svenskernes socialsystemer.






























