NYHEDSBREV - Vi vil gerne høre fra dig, hvis din løn ikke er blevet reguleret

I dette nyhedsbrev kan du læse om bestyrelsens vurdering og forundring over, at så stor en andel af medlemmerne tilsyneladende på ingen måde har været berørt af de meget omtalte manglende lønreguleringer samt fremtidige ansættelsesforhold. Det er på alle måder glædeligt, men overraskende.

Læs om udbetaling af ferietillæg og kontroller din lønseddel. Har du spørgsmål eller bemærkninger, er du altid velkommen til at kontakte fagforeningen for et løntjek.

Yderligere er der oplysning om efterlønsordningen, som du eventuelt bør overveje.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen




OVERENSKOMSTEN – VIGTIGT version 3

Inspektørerne

Så er den sammenskrevne overenskomst for perioden 2020-2023 endelig blevet færdig og kan findes på Inspektørernes og Faglig Puls hjemmeside.

Da protokollaterne var underskrevet, udsendte Dansk Erhverv straks informationsskrivelser samt afholdt orienteringsmøder for deres medlemmer. Derfor modtog vi, som tidligere skrevet, flere henvendelser fra tillidsrepræsentanter og enkelmedlemmer, der oplyste, at de fra boligorganisationen havde fået oplyst, at de som inspektører ikke var omfattet af overenskomsten og nogle bl.a. derfor ikke ville blive efterreguleret fra 01.04.2020.

Med dette som udgangspunkt har vi i de seneste Nyhedsbreve redegjort for Forbundets holdning samt opfordret alle, der ikke er blevet lønreguleret eller har fået forelagt en skrivelse om, at de ikke er omfattet af overenskomsten, rette henvendelse til fagforeningen.

Dette da vi kun kan foretage faglig sagsbehandling ud fra en konkret viden.

Gør vi status dags dato har vi fået henvendelse fra 18% af medlemmerne. Efter henvendelse til arbejdsgiver er der for nogles vedkommende indgået aftale om, at der snarest vil blive foretaget efterregulering. For nuværende føres der faglige sager angående problemet for 14% af medlemmerne.

Vurderes dette i et større sammenhæng skulle det betyde, at ca. 80% af medlemmerne på ingen måde er blevet berørt af problematikken. Lønnen er blevet reguleret, og de er fortsat omfattet af overenskomsten.

Det lyder for godt til at være sandt, da Dansk Erhverv/BL straks fra opstart af overenskomstforhandlingerne tilkendegav, at deres ønske var at overenskomsten skulle ”ophøre” med virkning fra 01.04 2023, eller der kunne evt. forhandles en udfasnings ordning.

At en arbejdsgiver meddeler ”du er ikke omfattet af overenskomsten og derfor reguleres din løn ikke” forekommer ret så provokerende. Os bekendt har alle en ansættelsesaftale hvor af det fremgår, at ansættelsen er iht overenskomsten med Faglig Puls, hvilket må være tilfældet, indtil andet er aftalt/afklaret.

Den overordnede aftale var/er at alle reguleringer skulle være afklaret med udbetalingen for april måned.

Har du en af de beskrevne situationer i forhold til din arbejdsgiver, bør du kontakte fagforeningen, så vi kan forfølge sagen på baggrund af konkret viden.

Det er nu, der skal handles til gavn for fællesskabet. Kontakt kan ske til pslund13@outlook.dk samt tlf. 4497 9315 eller via Faglig Puls.

Med venlig hilsen
pbv

Preben Sørensen
Formand for inspektørerne

Se overenskomsten her.




Måske kan du få udbetalt din efterløn skattefrit

Hvis du er tilmeldt efterlønsordningen, kan du træde ud af den og få pengene kontant og skattefrit i 2022. Det har Folketinget bestemt. Det kan være en fordel for dig, hvis du får mulighed for at gå på Tidlig Pension.

Måske kan du få udbetalt din efterløn skattefrit


 Mand ved computer

Ekstra penge i maj. Tjek din lønseddel

De fleste, som har ret til ferietillæg, får det med lønnen for maj.

Se reglerne for ferietillæg


 

Serviceforbundet indkalder til ordinær kongres

Indkaldelse til forbundets 30. ordinære kongres 5. - 6. oktober 2021

Læs mere om kongressen her


Ansvarshavende for nyheder fra Serviceforbundet:
Susanne Fasting, Kommunikationschef

 

<-- Tilbage